Produktion
PRODUKTION PLASTTANKE
Tanke fra Titan er formstøbt ud fra et enkelt element, som eliminerer spændinger indeni tanken og garanterer en ensartet tykkelse. Processen er unik inden for vores branche og betyder, at vores tanke er lavet komplet af stærk plastik, som kræver minimal vedligeholdelse.
Hvad bruges vores produkter til?
Titans produkter er perfekte til at opbevare likvide brændstoffer, drikkevand eller kemikalier.
Vi fremstiller også andre polyethylen-produkter, bl.a. containere til affaldsindsamling, salt- og sandbeholdere samt vejspærringssystemer.
Hvordan er fremstillingsprocessen?
Rotationsstøbning involverer opvarmning af plastik indeni en lukket støbeform, der langsomt roterer langs to aksler. Mens enheden roterer, sætter polymert stof sig på indersiden af støbeformen uden brug af tryk eller centrifugalkraft. Hastigheden og varigheden af rotationen er nøjagtig afmålt for at skabe den perfekte form og tykkelse af væggen.
A. Opfyldning af støbeformen med plastik pulver
En mængde pulver puttes i den stationære støbeform. Mængden af pulver indeni støbeformen bestemmer tykkelsen på væggen i det færdige produkt.
B. Opvarmning
Støbeformen placeres i en smelteovn og roterer langs to aksler. Det bliver opvarmet indtil det punkt, hvor plastikpulveret smelter.
C. Nedkøling
Efter at have opnået den krævede temperatur, tages støbeformen ud af smelteovnen og placeres i et nedkølingsrum. Processen kan involvere nedkøling med vand eller luft eller begge dele.
D. Udtagning
Efter nedkøling fjernes støbeformen og processen kan gentages.
PRODUKTION AF STÅLTANKE
Kingspan Miljøcontainere A/S har mere end 47 års erfaring i konstruktion og fremstilling af olietanke.
Alle Kingspan Miljøcontainere A/S´s olietanke er godkendt af PUFO (Prøvningsudvalget for olietanke) og opdateres løbende så tankene altid lever op til gældende Olietanksbekendtgørelses krav.
Alle svejsninger udføres efter EN 729, og tæthedsprøves med 0,2 bar luft.
Kingspan Miljøcontainere A/S benytter de mest moderne svejsemetoder, herunder pulversvejsning, og som eneste danske producent fuldautomatisk robotsvejsning af standardtanke for højeste mulig kvalitet og ensartethed.
Kingspan Miljøcontainere A/S råder over anlæg for fuldautomatisk slyngrensing og pulverlakering til højest mulig holdbarhed af overfladebehandlingen.


